Hvorfor er mit domӕnenavn i karantӕne? Hvordan får jeg det tilbage?

Få mere at vide om problemer i forbindelse med dit .eu-, .ею- eller .ευ-websted og overførsel af dit domæne, anmodning om autoriseringskode og proceduren for at forny eller slette dit domæne.

Dit domænenavn er i karantæne, fordi det er blevet slettet. Slettede domænenavne sættes i karantæne i 40 dage, men kan genaktiveres når som helst under denne periode. Under karantæneperioden virker websteder eller e-mailadresser, der er tilknyttet domænenavnene, ikke mere. Når karantæneperioden er udløbet, frigives domænenavnene og kan registreres af enhver baseret på ”først-til-mølle”-princippet. Slå domænenavnet op i WHOIS-søgefeltet for at finde ud af, hvornår det igen er tilgængeligt for registrering.

 

For at genaktivere dit domænenavn inden dets karantæneperiode udløber, bedes du venligst kontakte din registrator. Du kan også flytte dit domænenavn til en ny registrator, som vil reaktivere dit domænenavn. Du bedes kontakte din registrator for at høre mere om de forbundne omkostninger.

 

Et domænenavn kan blive slettet af 3 grunde:

- Indehaveren af domænenavnet ønsker at give afkald på navnet. I så tilfælde tjener 40-dags karantænen som en “afkølingsperiode”. Navnet kan stadig blive genaktiveret i løbet af karantæneperioden, hvis indehaveren af domænenavnet beslutter, at han eller hun vil beholde navnet alligevel.

- Indehaveren af domænenavnet har ikke betalt fornyelsesgebyret, og deres registrator er blevet tvunget til at slette navnet på grund af den udestående betaling. Efter 40-dages karantænen vil domænenavnet blive frigivet til almindelig registrering baseret på ”først-til-mølle”-princippet, medmindre indehaveren forinden vælger at genaktivere navnet.

- EURid har tilbagekaldt domænenavnet, fordi indehaveren af domænenavnet ikke opfylder betingelserne for registreringsberettigelse til det pågældende domænenavn. Tilbagekaldte domænenavne kan kun genaktiveres af EURid.

 

Var denne artikel en hjælp?

0 ud af 0 fandt dette nyttigt
Har du flere spørgsmål? Indsend en anmodning